Det er de mennesker, der ikke afskrækkes af eddike leer eller spøgelser og bjørne. Det er de mennesker, der gør forskellen for fremtiden nu.
Mennesker er forandringens motor. Ved at tro på, at tingene kan gøres anderledes og handle derefter, sættes rum og tid i gang. Det er de mennesker, der ikke afskrækkes af eddike leer eller spøgelser og bjørne. De lader sig ikke stoppe af det, det er for svært, de kommer aldrig til at gøre det, det er for dyrt eller på denne måde, vi har tjent vores penge i århundreder. Det er de mennesker, der gør forskellen for fremtiden nu.
I samarbejde med journalist, filmskaber og forlægger Serge Ligtenberg får en serie om disse cirkulære frontløbere premiere fra denne måned. På en helt nutidig måde skildres hvorfor disse inspirerende mennesker. Hvem er de, hvad driver dem, hvad gør de, opsiden, nedsiden og erfaringerne. Hver måned offentliggøres et interview, der kan følges via TRIBOO's hjemmeside eller nyhedsbrevet. Vi deler vores viden! Alle kan få ideer og komme i gang selv. Sammen vil vi gøre den cirkulære økonomi til virkelighed og realisere det affaldsfrie samfund.
At skabe smukke ting, med en entusiastisk gruppe mennesker og tæt på naturen. Det er måske det, der driver mig mest. Hvis det er muligt, er jeg udenfor og nyder naturen og tilstedeværelsen af dyr.
Først ville jeg være arkitekt for at skabe smukke bygninger. Under min praktik viste det sig at være en endnu bedre udfordring at realisere noget smukt og være en del af et team, der undervejs løste alle de komplekse og mindre komplekse problemer med realiseringen. For det meste udenfor, oplever konstruktion og lugter beton, træ, stål, mørtel, jeg kan stadig nyde det.
At lave noget smukt sammen, håndværket og hver gang i en anden teamsammensætning, er meget rart. For eksempel startede jeg engang som arbejdsplanlægger, og jeg tænkte sammen om andre detaljer, som var mere teknisk bekvemme og alligevel passede til det ønskede billede. Når du så vokser til projektleder for små til meget store projekter og derefter ender i lederstillinger, kan du udøve mere og mere indflydelse på fronten, hvis du fortsætter med at blive forbløffet over valg stort og småt og diskutere dem med hinanden.
Så meget som jeg elsker byggeri som håndværk og som erhverv, hader jeg stadig at gå forbi med skyklapper på efter gamle systemer. Mens der allerede er nye indsigter. Sådan kan det virkelig ikke fortsætte længere. Råmaterialer, der løber tør, høje CO2-emissioner, skaber mængder med uansvarlig sammensætning af materialer, der, hvis du overvejer det store billede, måske slet ikke længere er nødvendige. Vi skal væk fra disse gamle systemer.
Den vilkårlige bortskaffelse af ubrugte, for det meste rester, byggematerialer har overrasket mig fra starten. Smukke materialer lige i konstruktion og nedrivning container. Sådan en utrolig synd og en mulighedstænker, bliver ved med at tænke over det. Gennem hele min karriere har jeg altid været optaget af affald. Uanset om det handler om affaldssortering, reduktion af affald i kæden, en plan om at placere ubrugte byggematerialer i en slags markedsmiljø på udstyrstjenesten, var jeg altid der. Ubemærket var jeg ofte en del af grupper af mennesker, der ønskede at gøre en stærk sag for at tænke mere og mere fra råvarer.
I 2017 gav mit firma Ertoedoen mig til opgave at reducere klager hos Bouwonderneming Trebbe. Da vi udarbejdede serviceafdelingens forretningsplan, tvang vi os selv til at tænke over, hvad afdelingen ville gøre, hvis der ikke var flere klager. En logisk opfølgning på realiseringen er forvaltningen af råvarer. Med det i tankerne fik vi lov til at realisere kantinen, som allerede ville blive udført alligevel, som en cirkulær kantine. TRIBOO har sat os på sporet af det modulært konstruerede rum og cirkulære design. Uden brug af klæbemidler og skruer kan rummet flyttes igen på ingen tid, og hver unik del kan let returneres til brugbart råmateriale ved udgangen af dets levetid. Det er blevet rigtig smukt. Et miljø, der inspirerer, tilskynder til anderledes tænkning, forskellige former for samtaler og håndtering af hinanden forskelligt.
Jeg er overbevist om, at smukke ting, hvad enten det er en bygning, et møbel, musik, et foto, en smuk tekst, en smuk gestus, oprigtigt smuk, altid fører til forbindelse og kernen i (sammen) væren. Og det tror jeg, vi som branche har brug for. Dette kombineret med den styrke, som byggebranchen har vist under denne coronakrise, beviser, at byggebranchen også kan klare denne revolution.